Et af formålene er at lave pengerejsningsprojekter. Disse projekter kan være forskellige fra år til år. En ting er dog fælles for alle aktiviteterne, vi har det rigtigt sjovt og rart med hinanden i et arbejdsfællesskab. De tjente penge bliver så uddelt til humanitært arbejde

Gudenåens Y´s Men´s Club donerer klaver til Gudenå Hospice

 

I anledning af Gudenåens Y´s Men´s Club`s 25 års jubilæum d. 14. november 2017 blev det i klubben besluttet, at klubben ville give 25.000,- kr. til et formål, der kan gøre en forskel og være levedygtigt i mange år frem i tiden.

Valget faldt på et klaver til Gudenå Hospice, Brædstrup

På trods af at der allerede står et flygel i fællesrummet, gør et klaver nytte andre steder i huset, ikke mindst på stuerne. Gudenå Hospice er et hus, hvor mange følelser kommer til udtryk. Mange mennesker er i sorg. Som mennesker bliver vi påvirket af musikken i for forhold til vores egen historie.

Derfor håber Gudenåens Y´s Men´s Club, at klaveret vil være til gavn for patienter, pårørende, personale, frivillige og gæster, der har sin gang på Gudenå Hospice, nu og i mange år frem

Med stor glæde kunne klubbens præsident, Rigmor Løwendahl, på Gudenåens Y´s Men´s Club´s vegne overrække klaveret til hospicechef Kirsten Ørom Larsen ved en reception afholdt af Gudenå Hospice.

Ved receptionen deltog medlemmer fra Gudenåens Y´s Men´s Club, bestyrelsesmedlemmer fra Gudenå Hospice, frivillige, ansatte, patienter og pårørende.

Klaveret blev straks prøvet af med fællessang, akkompagneret af Helge Myrup