Det handler om mennesker -, ikke om penge, ikke om magt, men om Empati og næstekærlighed

Y´s Men har en vision om at hjælpe andre mennesker, både nationalt og internationalt.

Derfor er det ikke kun pengerejsende aktiviteter Gudenåens Y´s Mens deltager i.

Overskrifter for Y´s Men:

1.      Y´s Men er frivilligt arbejde, der nytter

2.      Y´s Men er fællesskab for voksne

3.      Y´s Men er mennesker, der vil bruges

4.      Y´s Men vil være med til at gøre en forskel

5.      Y´s Men støtter lokalt og global

Projekter:

Regionsprojekt 2015-16: 

Samarbejde med Blå Kors Grønland. Støtter ansættelsen af en børne-og ungdomskonsulent. Desuden vil vi finde frivillige til renoveringsprojektet

”Smid tøjet” projektet”

Gudenåens Y´s Men`s Club smed tøjet

Inspireret af Årets Y´s Men´s tema: "Empati og næstekærlighed" deltog Gudenåens Y´s Men´s Club i "Smid Tøjet" kampagnen. Medlemmer af klubben, naboer og familie skænkede tøjet, og der blev afleveret 335 kg på 4 paller til Superbrugsen, Tørring, der sørgede for videre transport

Helligsø Lejren

I samarbejde med Distrikt Midtvest har Gudenåens Y´s Men´s Club løst en opgave for Kirkens Korshær. 613 mennesker lever i dag som hjemløse i Aarhus. Det er mennesker, der kommer dagligt i Kirkens Korshær for at få et måltid mad – nogle for at sove. Men det, de ikke kan få der, er et længerevarende pusterum fra gadens trængsler. 

Det kan de til gengæld få på Helligsø lejren i Hurup Thy, ejet af Kirkens Korshær. En nedlagt landsbrugsgård, der blandt andet i dag fungerer som ferielejr. Her kan hjemløse, som ofte også er stofmisbrugere og/eller alkoholikere, få en uges ferie. Hvert år afholdes der to mandslejre, en kvindelejr og et par familielejre.

Men bygningerne har trængt til en kærlig hånd, og Kirkens Korshær har ikke selv haft midlerne til at istandsætte stedet.

Derfor har klubmedlemmer fra Y’s Men klubberne Billund, Brande, Højderyggen i Ejstrupholm, Gudenåen i Tørring og Ringkøbing klubberne indsamlet ca. 100.000 kr. og har netop brugt en weekend på at renovere lejren. På den måde kan Helligsø lejren blive fristed for de hjemløse, sådan som det er tiltænkt

Foreningen for Cancerramte Børn

Gudenåens Y´s Mens Club deltog i en stor indsamling 30. august 2014 ved Gudenåcenteret i Tørring til fordel for Foreningen Cancerramte Børn arrangeret af Nina og Malene

I Tørring blev der indsamlet 57.300 kr.

I alt blev der på landsbasis indsamlet 593.000 kr

Bålhytte ved Lystruphave efterskole

Gudenåens Y´s Men´s Clubs medlemmer har igen været i arbejdstøjet.

Lystruphave efterskole ved Bryrup er en skole specielt for elever, der er ordblinde, talblinde eller har andre indlæringsvanskeligheder. Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, og den arbejder ud fra den evangeliske lutherske folkekirke og på grundlag af KFUM og KFUK i Danmark og Y´s Men International Region Danmark.

Gennem flere år har Lystruphave efterskole ønsket sig en bålhytte og et par shelters, som eleverne kan bruge. Dette går nu i opfyldelse.

Gudenåens Y´s Men´s Club er nu gået sammen med Y´s Men´s klubber fra Give, Billund, Højderyggen, Brande, Silkeborg og Brædstrup om at donere penge til projektet. Men det handler ikke bare om økonomi. Hen over sommeren har klubberne været i arbejdstøjet og bygget hytten, som nu næsten er færdig.

Gudenåens Y´s Mens´ Club har gennem flere år været engageret i skolen både i repræsentantskabet og i bestyrelsen.