Ensomhed og fællesskab

REGIONSPROJEKT 2023-24

Ensomhed blandt børn er et stort og stigende samfundsproblem.
Vi har alle et ansvar for at bekæmpe ensomhed og holde øje med, om der er mennesker, der har brug for at blive inviteret ind i et fællesskab.

DKM tilbyder Y’s Men’s distrikter - eller flere Y’s Men klubber sammen - at komme ud og fortælle om projektet - og om de stadig aktuelle undervisnings- og formidlingsprojekter som Y’s Men klubberne, gennem Støtteforeningen for Danmarks Kirkelige Mediecenter, har støttet de seneste år.

Er I interesserede i et besøg så kontakt projektleder Søren Johan på 21721709 eller sj@dkm.dk.

Ensomhed og fællesskab

Regionsprojektet er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Kirkelige Mediecenter og Røde Kors, og i dialog med en række børne- og ungdomsorganisationer.
Ensomhed er et stort og stigende samfundsproblem, som rammer bredt uanset alder. Børn og unge er samfundets mest ensomme gruppe – mere ensomme end de ældre. Vi ved, at stærke og inkluderende fællesskaber og aktiviteter øger vores mentale sundhed og mindsker risikoen for social isolation og ensomhed.

Formålet med projektet Ensomhed og fællesskab er at gøre børn allerede fra indskolingsalderen (6-10 år) opmærksomme på, at der er nogen, der føler sig ensomme og udenfor, og at vi alle sammen har et ansvar for at se os omkring og holde øje med, om der er mennesker, der har brug for at blive inviteret ind i et fællesskab. Projektet er et dannelsesprojekt og det er forebyggende og handlingsorienteret.

Projektet indeholder film, undervisnings- og aktivitetsmaterialer, musik, ideer til lokalsamfundsinvolvering og træning af undervisere og frivillige ledere.
Alle folkeskoler, fri- og privatskoler og 20 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer og deres lokale afdelinger modtager information om projektet, lokale samarbejdsmuligheder og adgangen til de tilhørende materialer. Alle projektets materialer kan hentes frit og gratis af alle interesserede på projektets hjemmeside, Skoletjenesten i Røde Kors og på DKM’s hjemmeside.

Tilbage til nyhedslisten